"Effektiv og kundefokuseret e-handel er en kernestrategi for vores forretning i Alumeco. Tidligere foregik alt vores salg og rådgivning over telefonen, mail eller ved fysiske møder, men i dag er selvbetjening i langt højere grad også blevet en vigtig salgskanal og et fokusområde for Alumeco"
Så klare lyder ordene fra Niels Findstrup, der er Group Commercial Manager og dermed ansvarlig for digitaliseringen hos metalgrossisten Alumeco, og han er helt sikker på, at alle andre konklusioner ville være fatale for virksomheden.
"Udviklingen af e-handel stopper aldrig, og vi har strategisk allokeret økonomi til området for at sikre os, at vi altid kan give kunderne den bedst mulige oplevelse. Så for os er udvikling en kontinuerlig proces. Jeg er overbevist om, at de virksomheder, der står stille, vil blive hægtet af i konkurrencen" konstaterer Niels Findstrup.
"Udviklingen af e-handel stopper aldrig, og vi har strategisk allokeret økonomi til området for at sikre os, at vi altid kan give kunderne den bedst mulige oplevelse. Så for os er udvikling en kontinuerlig proces. Jeg er overbevist om, at de virksomheder, der står stille, vil blive hægtet af i konkurrencen"
Niels Findstrup
Group Commercial Manager hos Alumeco Group
Alumeco, der beskæftiger omkring 250 ansatte i Danmark og mere end 1.000 personer internationalt, har siden 1983 betjent industrien over hele verden med løsninger i aluminium, rustfrit stål, kobber, bronze og messing. Mens udgangspunktet for 40 år siden var levering af de fysiske varer, er sparring og vidensdeling i de senere år blevet vigtige konkurrenceparametre og derfor også områder, som får stort fokus i det digitale landskab hos Alumeco.
"Det har altid været en del af vores DNA - og en del af ejerens filosofi, at vi er vidensførende på vores forretningsområde. Vi har for eksempel arkitekter, der kontakter os blot for at blive klogere på produktegenskaberne, når de tegner et byggeprojekt, og den del af vores forretning forsøger vi hele tiden at integrere i vores digitale løsninger" siger Niels Findstrup, der blandt andet glæder sig over den PIM fra Struct, hvor Alumeco samler alle væsentlige produktfeatures for at sikre en kundeoptimeret oplevelse, der kan understøtte hele salgsprocessen.
"Vi synes, at vi har fået en lækker frontend, der visualiserer vores produkter og vores services på en god måde. Det er hjemmeside og webshop i samme løsning, og det er en vigtig pointe for os, for Alumecos tilstedeværelse online handler om meget mere end at lægge en vare i kurven. Det skal være nemt for kunderne at tilgå og indsamle den nødvendige viden - og det skal selvfølgelig også være let at lægge en ordre".
Selvom onlinehandlen generelt har haft en meget stejl, stigende kurve de seneste 20 år, har B2B-området generelt været lidt mere nølende, og i nogle områder har springet fra personlig kontakt via telefoner og fax-maskiner taget sin tid og krævet nytænkning, både hvad angår teknik og kommunikation.
"Vi ved godt, at vi altid kan gøre det bedre, og derfor er partnerskabet med Ecreo en kontinuerlig proces, hvor vi ikke har en slutdato. Vi søger ikke leverandører men partnerskaber, og det er vigtigt for os, at vi altid bliver udfordret af eksperter og oplyst om de trends, der kommer, så vi kan være på forkant med udviklingen" lyder det fra Niels Findstrup, der både tager analoge og digitale midler i brug for at forbedre forretningsgangene i Alumeco.
"Vi forsøger at arbejde med alle de data, vi kan indsamle digitalt. Men de afspejler jo kun de muligheder, som kunderne har, og derfor har vi også haft en mand dedikeret til at hjælpe kunderne over på den digitale løsning. Når vi gør det ansigt til ansigt med kunden, så får vi en god forståelse for, hvordan brugeren navigerer, og det er vigtigt i forhold til vores fremtidige forbedringer" siger Niels Findstrup, der fortsat har store planer.
"Vi søger ikke leverandører men partnerskaber, og det er vigtigt for os, at vi altid bliver udfordret af eksperter og oplyst om de trends, der kommer, så vi kan være på forkant med udviklingen"
Niels Findstrup
Group Commercial Manager hos Alumeco Group
"Vi lancerede vores onlinesatsning i det små i 2018, hvor vi fik et godt fundament at bygge på. Og man kan sige, at vi begyndte med en Ford Focus, men at vores mål er at få en Ferrari. Det afspejler sig også i vores samarbejde med Ecreo. Vi forbeholder os retten til at være kræsne med vores partnere, for vi har store ambitioner og høje forventninger. Hvis begge parter er indstillet på det, bliver det også mere givende at arbejde sammen. Alle udviklerne har været herude for at forstå vores virksomhed bedre, og samtidig bliver vi bedre til at kommunikere med dem, og det gør det lettere at lave de rigtige løsninger sammen" konstaterer Niels Findstrup, der generelt er overbevist om, at gevinsten af det gode samarbejde går begge veje: "Langt de fleste af vores udviklingsprojekter sker i fællesskab, og det er det, som jeg mener med et partnerskab - vi skal et sted hen sammen”
Giv Martin et kald
eller send ham en mail
Ecreo
Stærmosegårdsvej 8
5230 Odense M
+45 70 23 71 71
info@ecreo.dk
CVR 30 70 82 53