De høje ambitioner for vores kunder og for Ecreo hænger uløseligt sammen med vores kultur. Siden vi åbnede dørene for 17 år siden, har vores vision været at skabe en arbejdsplads med ét klart mål: At være vores kunders foretrukne udviklingspartner.
I et tæt og ærligt samarbejde udvikler vi løsninger, der giver værdi for vores kunder, og som optimerer og udvikler deres forretning. En vision, der bygger videre på vores kultur, hvor fællesskab, medindflydelse og medansvar er fundamentet.
”Der er en kultur, hvor folk rigtig gerne vil blive bedre og lære af hinanden og skabe de bedste løsninger for vores kunder. Vi sidder ofte ude hos vores kunder, og det gør bare, at man får en følelse af, at vores kunder er kollegaer på lige fod med vores Ecreo-kollegaer”
Sara Fredskov Munch
Project Manager hos Ecreo
For os er medindflydelse og medansvar helt centrale begreber i måden, vi arbejder sammen som kollegaer. Vores formål er at gøre vores kunder glade, og den kultur, der er skabt omkring det, bygger på frihed, medansvar og lysten til at lykkes sammen.
Hos os har alle kollegaer derfor friheden til at bruge deres viden, kreativitet og dømmekraft til at forfølge netop dét formål – og altid med personlig og fælles udvikling for øje. For hvorfor ikke lade de kollegaer, der har fagligheden og de helt rigtige spidskompetencer, beslutte, hvordan de bedst når i mål med en bestemt opgave. Vi er ikke i tvivl om, at vi på den måde opnår de bedste resultater – ikke kun for Ecreo men også for vores kunder og kollegaer.
”I stedet for at man bare er et lillebitte tandhjul i en stor maskine, så er man med hele vejen rundt. Og det gør, at man føler meget større ejerskab over vores fælles succes”
Mikkel Secher
Solution Architect hos Ecreo
Vores hjerter banker for …
Kom med ind i hjertet af Ecreo, når vores kollegaer fortæller, hvad vores kultur betyder for dem. Og ikke mindst hvorfor den smitter af og har betydning for det tætte samarbejde med vores kunder.
Vi er sociale, og vi elsker det. For hvem ville ikke det med sådan en flok fabelagtige kollegaer!
Ecreo
Stærmosegårdsvej 8
5230 Odense M
+45 70 23 71 71
info@ecreo.dk
CVR 30 70 82 53